Rutineret formidler med tusindvis af arrangementer på bogen. Erfaring fra universiteter og internationale konferencer over diverse foreninger inden for bl.a. erhvervsliv, museer og kultur til folkeskole- og gymnasieklasser.
Mine foredrag tager bredt udgangspunkt i min erfaringsverden. Emnerne ligger tematisk inden for hovedgrupper som maritim historie, museums- og forskningsvirksomhed, turisme- og erhvervsudvikling. Mulighederne er mange, men her er nogle få eksempler på foredrag fra skuffen:
.
“På zarens befaling – Vitus Berings transsibiriske felttog”
I årene mellem 1725 og 1743 gennemførte det russiske imperium to ekspeditioner tværs gennem Sibirien til Kamtjatka og det nordlige Stillehav. Den første ekspedition fra 1725-1730 havde karakter af en ren flådeoperation, mens den anden ekspedition fra 1733-1743 blev historiens hidtil længste og største europæiske opdagelsesrejse. Lederen for begge ekspeditioner var den danskfødte søofficer Vitus Bering. På zarens befaling lykkedes det ham trods umenneskelige strabadser at gennemføre de stort anlagte ekspeditioner, der bragte betydelige videnskabelige resultater og positionerede det russiske rige som Stillehavsmagt.
.
”Dannebrog i Caribien – Historien om Dansk Vestindien”
Havets brus og cikadernes sang danner klangbund i den dybsorte tropenat, som nutidens turister oplever på de caribiske øer Sankt Croix, Sankt John og Sankt Jan. Når dagen gryr og den bagende tropesol stiger op, kastes lys over gamle byer og gadeforløb med navne som Kongensgade, Dronningensgade og Kompagnigade. I dag et turistparadis; en gang helvede på jord for øernes sorte slavegjorte befolkning. Materielt levede øernes hvide overklasse overdådigt, men under overfladen lurede en evig frygt for slaveoprør. Tag med på en rejse til Dansk Vestindien fra etableringen af den første koloni i begyndelsen af 1670’erne og frem til i dag.
.
“Danmarks port mod vest – Historien om Esbjerg Havn”
Planerne om en havn ved Esbjerg blev født af Danmarks nederlag i 1864 i krigen mod Preussen og Østrig og det efterfølgende tab af hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Initiativtagernes argumenter for den nye havn var behovet for erstatning af tabte havne i hertugdømmerne og ønsker om at lede dansk vestvendt handel uden om tyske havne, men havneplanerne rummede også ønsker om jernbaner og egnsudvikling. Anlægsarbejdet blev besværligt, men da havnen først blev åbnet, voksede den hurtigt op til at blive én af Danmarks største havne med en betydelig landbrugseksport til Storbritannien. Siden kom fiskeri og offshore energiproduktion til Esbjerg, hvis havn rummer en fascinerende historie om menneskelig foretagsomhed.
.
“Fanø i sejlskibstiden”
Fortællingen om en befolkning, der greb en chance og udnyttede den til det yderste. Fanøs sandede jorde var oprindelig befolket af en fattig fisker- og bondebefolkning, der desuden drev lidt tuskhandel. I 1741 fik befolkningen mulighed for at frikøbe øen og fik derved også mulighed for at drive søfart. I løbet af få år blev skibsfart øens altdominerende erhverv, og trods øens totale mangel på skove blev også skibsbyggeri et vigtigt islæt i Fanøs maritime næring. I slutningen af 1800-tallet rådede Fanø over den tonnagemæssigt største flåde i den danske provins. Øens store sejlskibe var at finde overalt på de syv verdenshave, men måtte omkring 1900 se sig endegyldigt slået af en ny tids dampskibsteknologi.
.
“Fra viking til borebisse – 50 generationer ved Vadehavet”
Enhver egn giver særlige eksistensbetingelser for de mennesker der lever på stedet. Dette foredrag er fortællingen om, hvorledes befolkningen ved den nordlige del af Vadehavet gennem 50 generationer har udnyttet beliggenheden ved havet til at skabe sig et eksistensgrundlag. Fra Ribes søhandel i vikingetid og middelalder tager foredraget tilhørerne med på rejsen over Rømøs hvalfangere og Fanøs storsejlere til industrifiskeri, containertrafik og offshore energiproduktion med base i Esbjerg.
.
“Fra sort guld til Power to X – Historien om dansk energiproduktion på Nordsøen”
I 1962 fik skibsreder A.P. Møller koncession på efterforskning og indvinding af olie og gas fra Danmarks undergrund. Det blev startskuddet til et erhvervseventyr uden sidestykke i moderne dansk historie. Resultatet blev nemlig ikke blot opbygningen af en dansk olie- og gasindustri, som gjorde landet selvforsynende med disse råstoffer. Den opsamlede viden og knowhow førte også til, at vindmølleindustrien gik til søs, etablerede nogle af verdens største havmølleparker og bragte dansk industri i førertrøjen inden for vedvarende energi. Foredraget trækker de lange linjer i historien og ser afslutningsvis på fremtidens muligheder inden for f.eks. bølgekraft, tidevand, geotermiske anlæg og Power to X-projekter.
.
“I storm og stille den sikre havn – sømandskonens historie”
Et epos om den glemte halvdel af sejlskibstidens maritime samfund – historien om kvinder, børn og familiens liv derhjemme, mens ægtemænd, fædre, brødre og sønner afhængig af farttype var væk til søs i måneder eller år. Med udgangspunkt i de gamle søfartssamfund omkring Svendborgsund, Aabenraa/Løjtland og på Fanø fortælles om de vilkår, som forskellige typer af skibsfart gav for sømandsfamilierne derhjemme og om, hvordan samfundenes struktur, tradition og ritualer påvirkedes heraf. Sømandskonens historie er fortællingen om besøgsægteskaber og vilkår for samliv på trods af lange fravær og en evigt rumsterende bevidsthed om havets told blandt de søfarende.
.
”Marimeritus – Om et liv med søens folk”
Et egoforedrag om mit liv og virke som direktør for Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet i Esbjerg. Om at arbejde med forskning, formidling, projektudvikling og museumsopbygning, om at skabe netværk lokalt, nationalt og internationalt, om min tid som præsident for de maritime museers verdensorganisation, om sjove, skæve og tankevækkende oplevelser og om et aktivt otium med tv-arbejde og forskning for bl.a. A.P. Møller-Mærsk.